Bobby og Josephine er en fortælling om en pige, der hedder Josephine, som er akkurat lige så gammel som dig og hunden Bobby, som er hendes tro følgesvend. Josephine er en helt almindelig pige, der ønsker at lære mere end ”bare” det, børn oftest får fortalt. Hun stiller altid spørgsmålet: Hvorfor? Ligesom du sikkert også gør en gang imellem.

Så er der Bobby, han kan i øvrigt både flyve og tale. Det er ham, der fortæller Jose alt hvad hun gerne vil vide og så flyver han hende hen til steder, hvor hun kan se de ting hun spørger om.

Introduktion til dem der læser bogen højt for andre:
Bobby og Josephine udspringer fra godnathistorier og fortællinger i bilen fra mig selv til min datter, Josephine. Som erstatning for børnebøger, som måske ikke altid har så meget substans, manglede jeg bøger, som fortalte en masse gode og sjove facts og historier, der ville gøre hende endnu mere nysgerrig på hverdagens ting.

 

 

Gennem mit virke som konsulent, mødte jeg heldigvis Susanne som kan illustrere alt fra pyramider til hunde. En dag, hvor vi måske burde have løst en forestående opgave, endte vi i stedet med at tale om børn, deres fantasi og videbegærlighed og om hvor vigtige de elementer er – Den første Bobby og Josephine bog begyndte at tage form.

Mange hilsner
Peter K. Andersen